Kostvejledning

Kostpolitik i blå____________________________

Børnenes madpakker er børnenes.

Derfor er vi ikke styrende i forhold til i hvilken rækkefølge børnene spiser deres mad. Vi henstiller til forældrene at barnet har en sund og fornuftigt madpakke med. Således at de kan føle sig mætte og oplagt til at deltage i børnehuset aktiviteter. I skal som forældre være opmærksomme på at børnene ikke kun spiser til frokost, men at de tilbydes rugbrød og frugt om eftermiddagen. I børnehaven ca. kl. 14.00.

 

Frem til kl. ca. 8.45 må børnene spise af deres madpakke hvis de føler behov, og igen efter frugt.

 

Kostpolitik

Børnehuset Blå søger at minimere mængden af søde sager, da vi mener det er op til forældrene hvor meget sukker og tilsætningsstoffer børnene skal indtage i løbet af en uge. Vi ønsker dog stadig at markere børnenes mærkedage – fødselsdag og ’sidste dag’ med uddeling af kage, boller eller mad medbragt af barnet.

Uddelingen af den særlige mad eller kage er med til at markere dagens særlighed og er med til at sætte barnet i centrum. På den måde er det muligt, i sammenhæng med sang og anden social samvær, at skabe en intim atmosfære omkring festligheden.

 

Til børnenes fødselsdage:

Barnet kan medbringe grøntstænger (eller andet sundt), kage eller boller med glasur, bær, frugt o. lign. Der må ikke medbringes slik, is eller saft. Ej heller som pynt. Børnene tilbydes vand.

Når vi inviteres hjem privat til fødselsdag gælder samme regler. Der gøres opmærksomhed på at børnene skal tilbydes mad som udgør det for et frokostmåltid.

 

Institutionens mærkedage og fejring af højtider

Børnehuset Blå har forskellige traditioner ved højtider, sommerfest og institutionens fødselsdag, som bliver markeret blandt andet med uddeling af kage, æbleskiver, påskeæg og hvad der ellers hører til traditionerne.

 

Pædagogiske aktiviteter

I forbindelse med en pædagogisk aktivitet kan der indgå sukker. Det kan være ved syltning, tilberedningen af eksempelvis hyldesaft eller småkagebagning ved juletid